Se Cat Power, Wayne Coyne m.fl. hylde David Bowie i ny minidokumentar

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I morgen, den 10. juli, er det præcis et halvt år siden, at David Bowie til alles store overraskelse gik bort, og der vil utvivlsomt tikke mange hyldester i form af dokumentarer (og måske endda en biopic?) ind i løbet af de næste par år. En ny minidokumentar har i hvert fald netop ramt internettet, perfekt timet til halvårsdagen for legendens død.

Dokumentarfilmen er instrueret af Rafe Scoobey-Thal og består af en række interviews med kunstnere som Cat Power, The Flaming Lips’ Wayne Coyne, Michael Stipe og Debbie Harry, der alle beskriver deres bedste minder om Bowie. Filmen blev optaget tilbage i april i forbindelse med en række hyldestkoncerter i New Yorks Carnegie Hall og Radio City Music Hall.

Cat Power aka Chan Marshall beskriver i et rørende øjeblik Bowie som en ‘mother figure’. Dokumentaren byder desuden på gamle klip fra Bowies flamboyante liveshows. Se med ovenfor.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af