Desiigner udpensler sine sangtekster i nyt Genius-tiltag – ‘Tiimmy Turner’ får sin egen lyrikvideo

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den nytilkomne G.O.O.D. Music-artist, Desiigner, der efterhånden er alment kendt for både sin utilregnelige opførsel og ligeså sangtekster, har nu indgået et – nok meget kærkomment – samarbejde med den online musikvidensbank, Genius.

Nu behøver man nemlig ikke længere gætte med på Desiigners besværlige passager, for rapperens nyeste single, ’Tiimmy Turner’, er netop blevet akkompagneret af en særlig lyrikvideo udarbejdet af Genius.

Dette er tilsyneladende et nyt og forhåbentlig hyppigt fremtidigt tiltag fra Genius’ side. I videoen illustreres sangens svimlende lyrik af klippeklistereffekter, alt imens Desiigners egne annotationer toner frem i real-time. Man kan blandt andet gøre sig klog på, hvem Ti(i)mmy Turner egentlig er, og hvad meningen med den bogstavelig talt rablende galskab overhovedet er.

Initiativet ser ud til at fungere ganske glimrende – ikke blot fordi Desiigner er kendt for at bruge spandevis af slang i sin selvdøbte ’New English’-parlør, men også fordi han oftest mumlerapper sine strofer i sådan en knudret grad, at hans sammenlignelige banemand (eller måske rettere inspirationelle ophavsmand), Future, ikke får et ben til jorden, når det kommer til selve galskaben i leveringen.

Læs også: Quiz: Hvad rapper Desiigner helt præcist?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af