Disse dage er der rigeligt med kontroverser og diskussioner omkring hiphoppen som genrefænomen. Med mumlerappere som Young Thug og Future – og alle deres direkte eller indirekte ’afkom’ – er det et varmt emne, som flittigt tages op til revidering blandt genrens entusiaster.
Nogle mener, at gamle hiphop-dyder skal varetages omhyggeligt, mens andre er af den stik modsatte holdning. Den polariserende rapperfigur Lil Yachty, der er famøs for sin løse omgang med rap som genre, er i sidstnævnte båd. Faktisk har han åbent indrømmet, at han ikke tager genren særlig seriøst, hvilket blandt andet har ført ham i karambolage med den populære hiphop-radiostation Hot 97 med base i New York.
Nu ser det ud til, at Lil Yachty atter engang er kommet i hiphop-uføre for sine særlige meninger. I et nyligt interview med Billboard proklamerede den unge Atlanta-artist med de skrigrøde fletninger, at han ærligt talt ikke kunne opremse fem sange af hverken Tupac eller Notorious B.I.G., der af mange betragtes som to af genrens godfathers.
Dette fik Anderson .Paak, der anser sig selv for værende en student af hiphoppen, til at fare i flint. Der er ingen tvivl om hans hensigt, da han kort efter Billboard-interviewet tog til Twitter, selv om Lil Yachty ikke er nævnt ved navn.
»Spil ikke kæphøj på det faktum, at du ikke ved noget om hiphop-historie. Ægte kunstnere er først og fremmest studenter af (hiphop-, red.) spillet«.
Dette fik Lil Yachty til at tage til genmæle, også på Twitter – denne gang med en direkte henvendelse. Se udpluk af deres Twitter-duel nedenfor.
Don't be cocky in the fact that you don't know anything about hip hop history. Real artists are students of the game first
— Andy $ide$tick (@AndersonPaak) August 27, 2016
— lil boat kot* (@lilyachty) August 28, 2016
I think it's funny how people feel like you HAVE to like something just cause everybody else does
— lil boat kot* (@lilyachty) August 28, 2016
In where in the handbook of hip hop does it say u must know this list of songs to make music. Lmao
— lil boat kot* (@lilyachty) August 28, 2016