Karrusel er klar med det fulde musikprogram – Eloq, Gents og 90’er-overraskelse

Karrusel er klar med det fulde musikprogram – Eloq, Gents og 90’er-overraskelse
Gents på Roskilde Festival. (Foto: Peter Witt/Soundvenue)

Nu spidser det til for den odenseanske gadefest Karrusel, der løber af stablen om mindre end en måned, og vi følger selvfølgelig løbende med i de musikalske offentliggørelser til årets program. Indtil videre er vi blevet ‘spist af’ med fem lækre navne, nemlig Gilli, Benal og Jamaika på hiphopfronten, og Liss samt norske Smerz i den poppede ende af spektret.

Nu løftes sløret imidlertid for resten af musikprogrammet, der sætter en endnu federe streg under festen med navne som Marvelous Mosell, Tue Track og Djuna Barnes, der optræder sammen med den britiske house duo Blonde. Den rendyrkede fest står Eloq og DJ Er Du Dum Eller Hvad for, så ingen vil føle sig taget ved næsen.

Desuden bliver der også gjort plads til de store popfornemmelser, når Emilie Ramirez kommer forbi og skyller natten væk i smægtende soul og dyb bas. Lidt længere ude i periferien af poppens sediment opstøver man hårdtslående 80’er-reminiscenser fra First Hate og Gents.

Finalefesten, som er gadefestens kulmination om lørdagen, indtager i år Havnen i Odense, og ærligt talt tog denne 90’er-tramper af en offentliggørelse lidt fusen på os: DJ Alligator. Hvabehar’? Det er altså frem med stomp-støvlerne, fløjten og måske en slikkepind til dette brag af en afslutning.

Få overblikket her:

Startfest i Munke Mose, torsdag den 8. september: 
Tue Track dj-set, Gulddreng, Marvelous Mosell, Emilie Ramirez, Brynjolfur (FO), Faustix, Snavs, Thanks, Smerz, Gents, Crackhouse DJ’s.

Finalefest på Havnen, lørdag 10. september: 
Gilli, Blonde (UK), Djuna Barnes, Jean von Baden, Liss, DJ Alligator, Eloq, DJ Er Du Dum Eller Hvad, Moses: “Andreas”, First Hate, Benal, Jamaika, BuntesKaos (DE), Unuerberlegt (DE), Hard Exposure DJ’s: Unifite, Antiverse, Michael H, Gia, F-Rank vs. Panduro.

Detaljer om Gadefesten den 9. september annonceres 19. august

Karrusel Festival
8.-10. september
Odense
Billetpris: 245 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af