Uhørt offentliggør spilleplan for weekendens festival – Masasolo, Aksglæde og Fribytterdrømme m. fl.

Uhørt offentliggør spilleplan for weekendens festival –  Masasolo, Aksglæde og Fribytterdrømme m. fl.
Masasolo på Roskilde Festival, 2016. (Foto: Mathias Fredslund Hansen/Soundvenue.)

Det er efterhånden ved at være et fasttømret faktum, at det er på Refshaleøen, det går ned. Der går næppe en uge, uden et eller andet finder sted, som trækker. Og denne uge er ingen undtagelse, hvad det angår, for Uhørt Festival står på tærsklen af deres fjerde omgang og offentliggør nu spilleplanen for de 37 optrædende bands.

Programmet er som vanligt eklektisk og genrefavnende, men alligevel homogent i den forstand, at det er vækstlagets bands og fremadstormende artister alene, der pryder line-up’et. Deraf navnet.

Når det er sagt, kommer man ikke udenom, at en række af kunstnerne formentlig ringer en klokke hos mange. Oplev for eksempel både Roskilde-debutanten Masasolos drømmende psychpop, Jærv og Farveblind samt de dansksprogede romantikere i Aksglæde om fredagen.

Lørdagens program byder blandt andet på Drengebande, Astronaut og et sandt psykedelisk march fra det syv-mand-store regiment i Fribytterdrømme.

Der er i det hele taget god grund til at få monteret endnu et festivalarmbånd på håndleddet, så man kan gå på opdagelse i den spirende musikalske muld i løbet af weekenden. Billetprisen har i al sin beskedenhed næsten karakter af en ren foræring, så ej heller her finder man en godkendt undskyldning.

Tjek spilleplanen og programmet på Uhørts Facebook-side HER.

Uhørt
12.-13. august
Refshaleøen
Partoutbillet: 100 kr. (inkl. fadøl!)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af