Fadæse og fodfejl i Aarhus: Placebo forlod scenen efter to numre

Fadæse og fodfejl i Aarhus: Placebo forlod scenen efter to numre
Placebo fra deres koncert under sidste års NorthSide Festival. (Foto: Benjamin Lund Nielsen/Soundvenue)

Opdatering: Placebo har nu udsendt en officiel undskyldning. Koncerten i Store Vega fredag aften bliver gennemført.

I går aftes skød Placebo deres 20-års jubilæumsturné i gang med en udsolgt koncert på Train i Aarhus. Men hvad der kunne have været et nostalgisk brag blev i stedet til et vådeskud af rang, idet bandet med Brian Molko i front forlod scenen efter blot to numre.

Sound of Aarhus var til stede under det pinligt korte show og beretter, at det allerede i midten af andet nummer, ‘Loud Like Love’ fra trioens nye album, begyndte at hagle med fejl. Molko og guitarist Stefan Olsdal stak hovederne sammen, hvorpå Molko gav sig i kast med en længere, rablende enetale, hvor han blandt andet talte om nervøsitet og beklagede sig over koldbrand i foden.

Bandet forlod herpå scenen, men bassisten vendte dog tilbage og meddelte, at koncerten var aflyst grundet sygdom hos Molko.

Der er endnu intet nyt fra bandet om hverken fadæsen, turnéen eller Molkos fusser, og der er heller intet nyt om, hvorvidt gruppen indtager Vega i aften.

Hos Train vides det heller ikke endnu, om det er muligt at tilbyde erstatningskoncert eller reel erstatning for billetterne (der kostede 450 kr. stykket), men de vender tilbage, så snart de har flere oplysninger, skriver de via deres Facebook-profil.

Se en video af Molkos tale samt gruppens ellers ganske solide sætliste (via Sound of Aarhus) herunder.

Læs også: Ja, der sker rent faktisk noget til Kulturnatten – her er seks fede events

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

#placebo #BrianMolko #placebo20

En video slået op af Joel Molko Farrel (@joel_molko_farrel) den

Setlist-placebo

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af