Klorin: Dansk-svensk debut-ep er elektronisk musik med holdning
Hybridfosteret Klorin behandler både korruption og afsidesliggende flygtningelejre i et alvorstungt valg af sangtitler på deres debut-ep. Her er der tale om et nyt ambient-orienteret samarbejde imellem duoen Kenton Slash Demon og Lust For Youth-frontmanden Norin, der benytter sig af mekanisk, nærmest automatiseret synth og indhegnende trommesekvenser.
På det langsommeligt accelererende titelnummer suges man fra første færd ind i sangens stillestående klangflade af resonans og klorindampende lydpanoramaer, som sætter scenen for projektets elektroniske operationsstue. Mens man som lytter træder gennem dette synth-forurenede ingenmandsland som en ubuden gæst, flettes bassen ind som en stram, fikserende silketråd. Klorins industrielle ambient er ikke bare atmosfærisk, avanceret musik, det er musik med holdning
Bassen spændes til bristepunktet på klubtracket ‘Cash Flow’, hvis 808-drevne beat konstituerer en dynamisk, samlebåndsagtig stemning, som ideelt egner sig til en klaustrofobisk dansegulvsseance, hvor denne taktfast kølige, paralyserende puls står i kontrast til svedige, svajende kroppes frie bevægelighed.
Alle fire numre flyder over af skrabede, uforanderlige beats, hvis sammensætning til tider læner sig lidt for meget op ad det foregående. Men klangen er selvsikker i sin etablering af et melankolsk ambient-rum og forsøger ikke på noget tidspunkt at være mere harmonisk fleksibel, end de homogeniserede trommespor tillader.
Dette sumpede klublandskab nærer konstant lytterens kildrende, angstprægede følelse af lurende, tonal ustabilitet, trods de ellers skarpe projektørlysagtige rytmer, hvis høje niveau i særdeleshed slås an af den disharmoniske mumlen, som bliver udvekslet mellem bassporene på ‘IOC Corruption Scandal’.
Når ‘Nauru’ til slut glider over i et (hjerte)skærende, spændt toneleje af atmosfærisk synth, føres lytteren foruroliget ud på den anden side af technotunnelen. Kompositionernes ødemarksagtige vidder sørger for, at man står tilbage med slørede, men mættede øregange.
Kort sagt:
Den elektroniske trios industrielle ambientudspil er ikke bare atmosfærisk, avanceret musik, det er musik med holdning. Derfor træder debuten i karakter som en utilnærmelig, men upbeat droneplade, og selv om der ikke sker de store forandringer spormæssigt undervejs, sørger kompositionernes ødemarksagtige vidder for, at man alligevel står tilbage med slørede, men mættede øregange.