Pumpehusets Byhave vender tilbage med vinterarrangement

Pumpehusets Byhave vender tilbage med vinterarrangement
Sjæl I Flammer (Foto: Dennis Morton/Soundvenue)

Egentlig er Pumpehusets Byhave et symbol på spillestedets sommersæson, der som fejring på lange nætter og høje varmegrader byder på en udendørs scene, som efterhånden har lagt kulisse til mange sommerlige arrangementer.

Desværre befinder vi os ikke just i årstiden for godt vejr og grillmad længere, men Pumpehusets Byhave lukker og slukker heldigvis ikke af den grund. For når vinterens kulde står på sit højeste, rykkes arrangementet indenfor i Pumpehusets mørke sale til en ny omgang Vinterbyhave den 20. januar næste år.

Dette sker først og fremmest gennem et udpluk af sommerens favoritkunstnere og helt nye navne fra den danske undergrundsscene. På plakaten står blandt andre Sjæl I Flammer, Kaaliyah, Luster, No Light, SJI og Silhouette.

Selv om byhavens kastanjetræ selvsagt ikke kan rykkes op med rod, vil havestemningen forsøges at genskabes indendøre med borde, planter og kulørte lamper, mens baren fyldes med sommerens signaturdrinks. Og så er der oven i hatten Byhavebingo med præmier til følge.

Læs mere om arrangementet på Facebook.

Vinterbyhaven 2017
20. januar

Pumpehuset
Billetpris: 130 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af