Beyoncé slår mærkelig Grammy-rekord – er nomineret i fire forskellige genrer

Beyoncé slår mærkelig Grammy-rekord – er nomineret i fire forskellige genrer
Beyoncé til årets CFDA Fashion Awards. (Foto: Theo Wargo/Getty Images)

Lukas Graham blev meget flot nomineret til tre Grammy-priser ved gårsdagens annoncering, men helt i front ligger Beyoncé med ni nomineringer.

Det i sig selv er dog ikke nogen rekord, men det er det til gengæld, at Beyoncé har fået nomineringer i hele fire forskellige genrekategorier – så afvekslende et album mener juryen simpelthen, at ‘Lemonade’ er.

Hun er nomineret til:
‘Best Pop Solo Performance’ for ‘Hold Up’.
‘Best Rap/Sung Collaboration’ for ‘Freedom’ med Kendrick Lamar.
‘Best Rock Performance’ for ‘Don’t Hurt Yourself’ med Jack White.
‘Best Urban Contemporary Album’ for ‘Lemonade’.

Dronningen kan det hele: Rap, rock, pop og urban. Og så er hun selvfølgelig også nomineret til årets album og årets sang (‘Formation’).

Med årets ni er Beyoncé oppe på i alt 62 Grammy-nomineringer, hvilket gør hende til den kvinde i historien med flest af slagsen.

Lad os se, hvor mange hun får med hjem, når priserne uddeles den 12. februar med James Corden som vært.

Læs også: Lukas Graham Instagram-takker for Grammy-nomineringer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af