George Michael er død

George Michael er død
George Michael til koncert i Milano, 2011. (Foto: Vittorio Zunino Celotto/Getty Images)

Popikonet George Michael er død, det skriver BBC. Han blev 53 år gammel.

»Det er med stor sorg, at vi kan bekræfte, at vores elskede søn, bror og ven George er gået bort fredfyldt i sit hjem over juleperioden. Familien beder om, at deres privatliv vil blive respekteret i denne svære og emotionelle tid. Der vil ikke komme flere kommentarer på det givne tidspunkt«, lyder det ifølge BBC i en udtalelse fra Michaels publicist.

Sangeren og sangskriveren blev født Georgios Kyriacos Panayiotou i 1963 og slog i 80’erne igennem som halvdelen af Wham! sammen med Andrew Ridgeley.

Han udgav sit første soloalbum i eget navn, ‘Faith’, i 1987 og har gennem tiden solgt mere end 100 millioner album.

Ifølge BBC melder politiet, at dødsfaldet ikke er præget af mistænkelige omstændigheder.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af