Run the Jewels løfter sløret for nyt album – hør singlen ‘Legend Has It’

Run the Jewels løfter sløret for nyt album – hør singlen ‘Legend Has It’

Run the Jewels har i en rum tid sluppet smagsprøver på, hvad man formodede var den frembrusende duos tredje album. Først var det med singlen ‘Panther Like A Panther’, dernæst ’Talk to Me’ og så ’2100’.

Nu har det stærke makkerpar bestående af El-P og Killer Mike omsider løftet det officielle slør for efterfølgeren til deres ’RTJ2’ fra 2014. Navnet på det kommende album er naturligvis ’RTJ 3’, og det udkommer den 13. januar. Albummet vil eftersigende blive lagt op til fri download ved udgivelsen.

Med annonceringen følger også den spritnye single ’Legend Has It’, der fortsætter den kompromisløse og viltre lyd, som efterhånden er blevet den stærke tandems varemærke. Hør nummeret nedenfor.

Derudover kan El-P og Killer Mike røbe, at tracklisten er spækket med interessante gæste-features fra blandt andre Danny Brown, Kamasi Washington og Tunde Adebimpe fra TV On the Radio.

‘RTJ3’:
1. ‘Down’ feat. Joi Gilliam
2. ‘Talk to Me’
3. ‘Legend Has It’
4. ‘Call Ticketron’
5. ‘Hey Kids (Bumaye)’ feat. Danny Brown
6. ‘Stay Gold’
7. ‘Don’t Get Captured’
8. ‘Thieves! (Screamed the Ghost)’ feat. Tunde Adebimpe
9. ‘2100’ feat. Boots
10 ‘Panther Like a Panther (Miracle Mix)’ feat. Trina
11. ‘Everybody Stay Calm’
12. ‘Oh Mama’
13. ‘Thursday in the Danger Room’ feat. Kamasi Washington
14. ‘Report to the Shareholders / Kill Your Masters’

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af