Top Tracks: Her er ugens fem bedste nye sange

1. Chance the Rapper & Jeremih ‘Stranger at the Table’

Ud af det blå delte Chance the Rapper og Jeremih et fælles jule-mixtape på Soundcloud, og på ‘Merry Christmas Lil’ Mama’ er der ni numre med den glade rapper og den ømme r’n’b-crooner at grave sig ned i. Et umiddelbart højdepunkt er ‘Stranger at the Table’, hvor Jeremih synger blåøjede linjer i en homage til Jackson 5’s ‘I Want You Back’.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Sohn ‘Rennen’

Sohns nye album ‘Rennen’ udkommer den 13. januar, og i et andet spor end debutens elektroniske stemningstæpper har produceren skruet helt ned for tempoet på det intime titelnummer. Her er klaveret og vokalen i fokus, mens enkelte synthstykker glider ind i lydbilledet som listende morgendis.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Abra ‘Bounty’

Abra er førstedame i det amerikanske hiphop- og r’n’b-kollektiv Awful Records, og ovenpå et mindre gennembrud med dette års ‘Princess’-ep lukker hun nu 2016 ned med ‘Bounty’ – et silkeblødt natteråb med lidt FKA Twigs-bismag i vokalen.


4. Vellness Plader ‘Mixtape 3’

En af årets bedste overraskelser på den danske musikscene var det frembrusende kollektiv/pladeselskab Vellness Plader, der løbende præsenterede en lang række kunstnere med anløb til skæv popmusik i alverdens forskellige gevandter. Til at runde 2016 af med har Vellness nu delt årets tredje mixtape, der gemmer på friske tracks fra spændende nye navne som Clarissa Connelly, Hong Kong, Franske Piger og Esctasy in Order.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Grouper ‘Headache’

Groupers Liz Harris har i godt et årti kastet om sig med små perler af ambient folk, hvor tempoet dvæler, men følelserne driver. Forleden fejrede Harris årets vintersolhverv med den nye 7″-udgivelse ‘Paradise Valley’, der blandt andet indeholder den gudesmukke ‘Headache’. Sæt den på og lad tankerne falde til ro de næste fem minutter.

Følg Soundvenues Top Tracks-playliste via Spotify HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af