CPH:DOX dedikerer en aften til Bowie: Viser som de eneste i Danmark dokumentaren ‘The Last Five Years’

Der er godt nyt for inkarnerede Bowie-fans, for CPH:DOX dedikerer i år en helt aften til legenden. Det betyder, at filmfestivalen vil lancere deres musikprogram fredag den 17. februar med den eneste danske visning af den spritnye dokumentar: ‘The Last Five Years’.

The Last Five Years’ har for nyligt haft premiere på BBC og præsenterer sjældne og helt nye optagelser fra Bowies sidste tid. Med fokus på de seneste års mesterværker ‘The Next Day’ og ‘Blackstar’ får publikum et kig ind bag de lukkede døre med særlige vokaloptagelser og interviews med mange af Bowies venner og kollegaer.

Visningen kommer ikke til at stå helt for sig selv, men bliver derimod flankeret af et særligt besøg af instruktøren bag det hele, Francis Whately.

Derefter vil der være livemusik med Bowie-fortolkninger af de danske musikere Peter Skibsted (Peach), Lin Rosenbeck (Navneløs), Kristoffer Beck (Shiny Darkly) og Emma Acs.

Det hele bliver rundet af med efterfest i Natbars buldermørke, hvor dj’s Mester Jakobsen og Cohnny Jazz sørger for, at du kan få givet kropsligt udtryk for din kærlighed til Bowie resten af natten.

CPH:DOX Musikprogramlaunch
17. februar
Bremen Teater
Billetpris: 85 kr. 

Læs også: Se ny video til David Bowies ‘No Plan’ – legendens 70 års fødselsdag markeres med ny udgivelse

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af