Jamaika sender fanhilsen fra fængslet: »Jeg taler til jer fra en isolationsboks«

Jamaika har aflyst en række koncerter i løbet af de seneste par måneder, og grunden er ganske simpelt, at Vejle-sangeren sidder i fængsel. Tilbage i november blev det til telefon-freestylen ‘Linjer fra habez’ (habez betyder fængsel), og nu er der igen lyd fra Jamaika, som via Facebook har delt en telefonbesked til sine fans.

»Først og fremmest tak til alle dem, der stadig støtter, der stadig lytter«, siger Jamaika, som efterfølgende giver en opdatering på sin situation:

»Jeg taler til jer fra en isolationsboks. Tingene ser lidt kritiske ud, men vi har noget godt musik, der venter. Og der er noget musik på vej. Der er en single, der kommer om ikke særlig længe«.

Jamaika fortæller også, at man skal holde øje med rap-kollegaen Ung Cezar fra Force One Music. Ifølge pladeselskabets Facebook skulle der være en ep på vej i starten af 2017, mens der også loves endnu en ep fra Jamaika (og altså formentligt en single snart).

Jamaika er stadig skemasat til at spille på Rust den 17. februar.

Læs interview: Hvordan blev Jamaika dansk raps største håb, når han ryger ind og ud af fængsel?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af