Adeles optræden til sidste års Grammys var en teknisk katastrofe, og begivenheden sad stadig i den britiske sangerinde, da hun i nat overraskende gik på scenen for at fremføre prisuddelingens George Michael-hyldest.
Bakket op af et symfoniorkester sang Adele en balladeversion af det afdøde popikons ‘Fastlove’, men efter et minuts tid afbrød hun hyldesten for at begynde forfra.
»Jeg ved det er live-tv, undskyld. Jeg kan ikke gøre det igen ligesom sidste år«, sagde hun og fulgte op med: »Undskyld, jeg kan ikke ødelægge det her for ham«.
Det gik da også meget bedre anden gang, og publikum bakkede i stor stil op om Adele, som til slut virkede meget berørt af hele seancen.
Adele havde tidligere på aftenen optrådt med ‘Hello’ – se begge numre forneden.
Tjek hele vores dækning af nattens Grammy Awards HER.