Premiere: Hør Roskilde-aktuelle Modests sprudlende rockslager, ‘Dugout’

Vi har tidligere proklameret, at det var værd at holde ekstra øje med danske Modest. De jyske drenge gjorde sig sidste år bemærket med en række stærke sange, og anerkendelsen fortsatte tidligere på ugen, da rockbandet kunne prale med en plads på plakaten til dette års Roskilde Festival.

Nu er gruppen klar med et helt nyt nummer, og ‘Dugout’ fortsætter uden tvivl den solide stime.

Modest, der består af medlemmerne Julius Lykke, Jacob Tjerrild, Jakob Ahlers og Stinus Kruse, har en forskriskende og upoleret rocklyd, og den nye slager emmer stadig af 80’erne. Vi har før sammenlignet dem med koryfæer som The Cure og The Smiths – hvis tydelige indflydelse også gør sig gældende på ‘Dugout’ – såvel som vi har draget parallellen til danske Communions.

Med ‘Dugout’ har Modest også gjort det klart, at en ny udgivelse er på vej. Den kommende 7’’er består af en a-side, ‘Dugout’, samt en b-side, ‘Pride’, og udkommer til april.

Roskilde-koncerten bliver en oplagt mulighed for drengene til at vise, hvad de kan over for et bredere publikum,

Læs også: Hold øje med: Modest – et purungt, jysk svar på Communions

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af