Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Vince Staples var i storform i 2016 med udgivelsen af ep’en ‘Prima Donna’ og medrivende koncerter, herunder også på Roskilde Festival.
Nu tager Long Beach-rapperen hul på det nye år med stil med den spritnye single ‘BagBak’, der fortsætter det dystopiske udtryk fra førnævnte ep og det mesterlige debutalbum, ‘Summertime ’06’.
Synthbassen vrider sig igennem nummeret under trap-agtige trommer og et manipuleret vokalsample, imens Staples’ egne rim rummer en ikke helt stueren opfordring til USA’s nye præsident. Lyt med ovenfor.
Læs også: Hør de 10 vigtigste sange i den nye bølge af politisk hiphop