22 dræbt ved eksplosion under Ariana Grande-koncert

22 dræbt ved eksplosion under Ariana Grande-koncert
Ariana Grande under en koncert i 2016. (Foto: Dave Kotinsky/Getty Images)

Opdatering kl. 08.58: Ifølge The New York Times er dødstallet nu 22. Manchesters Politi har desuden udtalt, at en mand detonerede en hjemmelavet bombe og blev dræbt i eksplosionen.

19 mennesker har mistet livet og yderligere 50 er såret ved en eksplosion under Ariana Grandes koncert i Manchester Arena mandag aften, skriver BBC. Myndighederne betragter eksplosionen som en terrorhandling.

Eksplosionen skete umiddelbart efter koncertens sidste sang og blev efterfulgt af stor panik i arenaen, da publikum løb mod udgangene. Ariana Grande selv er ikke kommet til skade. I nat tweetede hun, at hun er »broken«.

Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om, hvem og hvor mange der står bag den grufulde handling.

Eksplosionen kan være den mest dødelige terrorhandling i England siden angrebet på undergrundsbanen i 2005. Den vækker samtidig minder om terrorangrebet under en Eagles of Death Metal-koncert på Bataclan i Paris i 2015.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af