Her er ugens syv fedeste fester

Vi guider som altid til de bedste tilbud i nattelivet. Denne uge med blandt andet HotSauce-tour, release-parties og ny elektronisk festival.
Her er ugens syv fedeste fester
Foto: Victor Jones/Soundvenue
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Synthpoppere fester på Stengade
Synthpop-trioen Silvester, der senere på året optræder på Roskilde Festival, er klar med deres debut-ep, og det skal selvfølgelig fejres – og det bliver det med en solid releasefest på Stengade.

Aftenens hovedpersoner står selvfølgelig selv på scenen, og det samme gør dunkelpoppede Grand Prix, der ligesom Silvester stolt bærer sine 80’er-referencer som emblemer på skjorten. Derudover er der fri leg på dansegulvet, som styres af radiovært Mads Axelsen, Jada, MWNMWNMWN og Josefinity.

Silvester ep-release
Fredag den 26. maj
Spillestedet Stengade
Læs mere om festen på Facebook


Mesterens sommerfest
Sommeren rører for alvor på sig, og et af det faste indslag i den anledning er Mesterens Sommerfest, som Kødbyen-baren Mesteren & Lærlingen står bag. Det går ned på lørdag, hvor man fra kl. 16-04 kan feste igennem, mens venner af huset som John Berchtold og Diskantlyd samt engelske Lucinda Slim passer pulten.

Mesterens Sommerfest
Fredag den 26. maj
Mesteren & Lærlingen
Læs mere om festen på Facebook

Movia - Direkte til døren


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

HotSauce-tour på Rust
Der er masser af hiphop på programmet, når HotSauce Tour på fredag rammer Rust. Konceptet indtager i løbet af maj seks forskellige danske spillesteder, og på programmet finder man tre ganske forskellige rappere og én rutineret dj, der holder skansen mellem de forskellige live-shows.

Live kan man opleve Kakas dancehall-rap, Eebz’ afropop (influeret af en verdensstjerne som Wizkid) og til sidst Gio, der repræsenterer den klassiske Nørrebro-rap. Pharfar er hele tiden af finde bag pladespillerne som HotSauce-tovholder, mens og J.J. Wild og Adam Naima er på plakaten efter de respektive natkoncerter.

HotSauce Tour x Rust
Fredag den 26. maj
Rust
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Elektronisk duo fejrer ny ep
For nylig slap den københavnske producerduo Code Walk deres første ep, ’Doubler’, der er blevet pænt modtaget, ikke mindst på grund af nummeret ’Guess What’, hvor norske Smerz låner deres vokaler ud. Fredag fortsætter det dansk/norske parløb til Code Walks releaseparty, hvor de selv optræder, mens Smerz dj’er.

Code Walk: ‘Doubler’-release
Fredag den 26. maj
Et Andet Sted
Læs mere om festen på Facebook

Movia - Direkte til døren


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Elektronisk endagsfestival i Aarhus
Spark Festival er et nyt initiativ søsat for at sætte fokus på aktuel elektronisk musik. Dagen igennem byder på artists talks, dj’s, debatsessions og selvfølgelig koncerter (både udenfor på Godsbanen og inde på Radar) med stærke navne som Sekuoia, Molina og Noréll.

Spark Festival
Fredag den 26. maj
Godsbanen/Radar
Læs mere om arrangementet på Facebook


Disco for alle pengene
Er der et sted, hvor Københavns discofile kan få afløb for deres tilbøjeligheder, er det Love Hangover i Lille Vega. Den månedlige klubaften, hvor spejlkuglen roterer heftigt, og sjældne 70’er-vinyler bliver luftet, blænder lørdag op for den sidste fest før sommerferien, hvor blandt andre Christian d’Or og Steen Kong står for underholdningen.

Love Hangover #5
Lørdag den 27. maj
Lille Vega
Læs mere om festen på Facebook

Movia - Direkte til døren


Sydlandsk stemning på Kalvebod Brygge
Pop up-arrangementet Bølgen indtager lørdag Kalvebod Brygge med det første af flere events i løbet af sommeren og en erklæret ambition om at skabe sydlandsk stemning ved havnekanten. Det sker med kølige drinks og tilbagelænet elektronisk musi, leveret af Master Fatman, Kasper Møltov og Loud.

Bølgen
Lørdag den 27. maj
Kalvebod Brygge
Læs mere om arrangementet på Facebook

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af