Hør Sivas’ melankolske nye single ‘Vejen’

Hør Sivas’ melankolske nye single ‘Vejen’

Sivas har på det seneste udlånt sin autotunede vokal til to prominente samarbejder – ‘Trip nok’ med Jamaika og ‘Rica’ med Gilli og Kesi – men nu er han tilbage på solosporet med ‘Vejen’.

Sivas hidtil eneste 2017-single var den hårde og trappede ‘Saucen’, men ‘Vejen’ går i en mere melankolsk retning – en atmosfærisk slædesang produceret af Jens Ole McCoy.

Det handler om at vise vejen: Formentligt i en version, hvor man skal agere rollemodel for de yngre i kvarteret.

»Ny skudepisode / ik’ noget Netflix«, rapper Sivas vemodigt, og han prøver at vise vejen, hvor musikken kan føre til »kun designer i kommoden« – det sidste ord får han endda på ret Sivas-agtig vis til at rime på ‘lagunen’.

De fleste lyttere vil nok også lægge mærke til, at omkvædet bliver sunget af en anden end Sivas – der er ingen featuring listet på tracket inde i Spotify, men det lyder ret meget som Noah Carter, gør det ikke? Jo det gør…

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af