Julia Jacklin på Roskilde Festival: Blændende musikalsk morgengymnastik

Julia Jacklin havde fået den lidt tvivlsomme fornøjelse af at åbne dagens program på Pavillon kl. 12. Heldigvis var en solid skare af mennesker dukket op for at dyrke musikalsk morgengymnastik med den australske singer/songwriter. Som motion betragtet var koncerten nu en omgang let lunten ned ad hymniske balladestier snarere end en fæl omgang crossfit. Og det gjorde ingenting.

Suppleret af tre langhårede gutter på bas, guitar og trommer indtog Jacklin scenen med en stiltiende selvfølgelighed og slog den første af mange bløde e-mol-akkorder an på den dæmrende ’Hay Plain’. Hendes strålende sopran fejlede så absolut intet. Alle tav. Små melodiske guitarløb fulgte trop på ’Leadlight’, som løftede sig og svævede gennem det dynamiske bands’ elegante spil og klare kor.

Der var dog ingen tvivl om, hvem hovedpersonen var, og Jacklin stjal billedet totalt med sine blændende fraseringer gennem gribende udgaver af ’Motherland’, ’Small Talk’ og ’Don’t Let The Kids Win’ fra pladen af samme navn. Selv om hun stort set stod stille der på scenen i sin skotskternede nederdel, lykkedes det hende at bevæge den fornøjede forsamling, som klappede ret gevaldigt mellem hver af de sødmefulde indiefolk-sange.

Mod enden kom der lidt mere tryk på med den shuffle-rockende ’Coming of Age’, der fik bækkenerne til at koge og guitaren til at skrige, hvorefter ’Pool Party’ lukkede med sød surf-romance. I sin helhed en fænomenal og perfekt afstemt koncert, der tjente som en ret fantastisk start på dagen.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival