Marvelous Mosell elsker popkultur fra 80’erne og 90’erne, så selvfølgelig har han opkaldt sit nye ferietrack efter ‘Fars fede ferie’-filmene (der er naturligvis også den mulighed, at titlen bare lød fed…).
Anyway: Det lyriske monster er tilbage, og ‘Mosells fede ferie rap’ lander naturligvis lige i tide til, at rigtig mange skal til at begynde deres sommerferie.
»Ferie nu, vi holder barbecue«, lyder det indledende, mens Mosell over lidt kæk blæs og senere saxofon også lander en klassisk linje som »Hør lyden af oral percussion / spytter en freestyle foran Justin«.
Marvelous Mosell vendte i maj tilbage med nummeret ‘Antikommerciel masseappel’ – han giver danske koncerter i november.
Læs også: Lyrisk monster: Se Marvelous Mosell freestyle over Drake- og Kanye-beats i ‘Lågsus’ på P3