Stor NorthSide-ændring: Næste års festival foregår torsdag-lørdag

Søndag nat lukkede Radiohead årets NorthSide med en to timer lang koncert. Det pissede ned – for at sige det mildt – under store dele af koncerten, men dem, som (naturligvis) blev til den bitre ende, fik en hurtig, men meget vigtig melding fra konferencier Pelle Peter Jensen:

Næste års NorthSide kommer til at foregå fra torsdag-lørdag – nærmere bestemt den 7.-9. juni 2018.

Festivalen har i en håndfuld år arbejdet med en festivalramme, der hedder fredag-søndag, men i 2018 kommer NorthSides tre dage altså til at starte en dag tidligere.

Beskeden fra Pelle Peter var som sagt meget kort, og der er i givne stund ikke meldt noget ud omkring, hvorfor festivalen har valgt at lave om i planen.

Se alle vores anmeldelser fra årets NorthSide HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af