De lukkede Orange Scene med manér på årets Roskilde Festival – en koncert, der desværre blev Moderats sidste på dansk jord.
Den tyske gruppe, der er smedet sammen af Apparats Sascha Ring og Modeselektors Gernot Bronsert og Sebastian Szary, meddelte i går på sin Facebook-side, at de efter 15 år sammen på skiftevis lavt og højt blus har besluttet at opløse Moderat:
»Da vi startede Moderat, var det meningen, at det skulle være en sjov ting, en legeplads og en slags ferie fra vores individuelle projekter (…) Efter fire år med dette, non-stop, føler vi, at det nu er Moderat, vi har brug for at holde ferie fra«, skriver de tre medlemmer blandt andet.
Moderat spiller sin sidste koncert i hjembyen Berlin den 2. september.
Her skulle der være et Facebook-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.