The Weeknd blev væk fra MTV Video Music Awards

The Weeknd skulle have optrådt til nattens VMA’s, men sangeren dukkede ganske enkelt ikke op til prisuddelingen i Californien.

Ud over at være programlagt til at indtage scenen var Abel Tesfaye også nomineret i fire kategorier for den stjernespækkede video til ‘Reminder’, men vandt ikke noget.

Hverken talsmænd for The Weeknd eller MTV har givet nogen forklaring på, hvorfor sangeren ikke dukkede op til showet, men flere spekulerer i, om det har noget at gøre med, at kæresten Selena Gomez heller ikke var til stede. Gomez var ganske vist undskyldt, da hun lige nu er i gang med optagelserne til Woody Allens endnu ikke navngivne film. Love trip eller ugler i mosen? Alle gæt er lige gode.

The Weeknd skulle desuden have spillet en intimkoncert den 25. august, men også denne blev aflyst på grund af ‘uforudsete tekniske problemer’.

Læs også: Se alle vinderne fra nattens MTV Video Music Awards – Kendrick Lamar hædret og snydt

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af