Suspekt og Shaka Loveless hædrer hjemvendte soldater på singlen ‘Velkommen hjem’

I samarbejde med Lågsus på P3 har Shaka Loveless og Suspekt lavet et nummer, som er en del af en ny historiesatsning hos DR.

Nummeret hedder ‘Velkommen Hjem’ og handler om hjemvendte soldater og omkostningerne ved at være udsendt. Om nummeret siger Shaka Loveless i en pressemeddelse: »Vi har lavet nummeret, fordi det er vigtigt at anerkende, at der er mennesker i Danmark, der har fået store ar på sjælen efter at have ydet et stort offer. Det her handler ikke om at være for eller imod udsendelser. Det handler om at Danmark er en krigsførende nation, og det må vi allesammen forholde os til«.

Lågsus-værterne Nicolas Kawamura og Pelle Peter Jensen har arbejdet i godt et år på at skabe historiekyndig musik, som har til formål at formidle historie til et publikum, der måske umiddelbart ikke er så historieinteresseret.

Hen over de næste 12 uger vil en række danske artister på samme måde udgive et nummer, som handler om en periode eller begivenhed i Danmarkshistorien med særlig betydning for dem. Hvor Shaka Loveless og Suspekts optræden foregik på Tøjhusmuséet, kommer de forestående koncerter også til at finde sted på forskellige muséer rundt omkring i landet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af