Frank Ocean undslipper sin fars bizarre sagsanlæg om bagvaskelse

Frank Ocean har et anstrengt forhold til sin far Calvin Cooksey, der først på året lagde sag an mod den 29-årige r’n’b-sanger. Den sag er nu blevet lukket af en dommer, der har vurderet, at Cooksey ikke har en sag.

Omdrejningspunktet for sagen er en Tumblr-post Ocean skrev i 2016 i kølvandet på terrorangrebet på en homo-natklub i Orlando. Her beskriver han blandt andet, hvordan han som bare seksårig brød med sin far, efter han kaldte en transkønnet servitrice på en diner for »a faggot« og nægtede at blive betjent af vedkommende.

Cooksey beskyldte i det oprindelige sagsanlæg Ocean for æreskrænkende bagvaskelse og forlangte 14,5 millioner dollar i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forvoldt af Oceans indlæg.

Frank Oceans advokat har over for Pitchfork bekræftet, at sagen er ovre, inden den kom i gang og kalder det en »super trist sag«.

Læs også: Frank Ocean bliver sagsøgt af sin egen far efter beskyldninger om transfobi

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af