I nat blev MTV European Music Awards afholdt i London, og aftenens store vinder blev canadiske Shawn Mendes. Sangeren hev priser hjem i kategorierne Best artist, Biggest fans og Best song med ‘There’s Nothing Holdin’ Me Back’.
Herudover kunne kunstnere som Ed Sheeran, Kendrick Lamar og Eminem også tage priser med hjem for henholdsvis Best live, Best video og Best hip hop. Det på trods af, at Eminem ikke har udgivet et album i fire år.
Til showet optrådte Eminem også med sin nye single ‘Walk On Water’ – dog uden Beyoncé, men med Skylar Grey som stand-in.
Til MTV EMA’s uddeles også separate priser til de bedste nationale acts, og det blev Christopher, der fik prisen som bedste danske kunstner. I kategorien var også Mø, Kesi, Martin Jensen og Lukas Graham nomineret.
MTV EMA: Vinderne
Best song: Shawn Mendes ‘There’s Nothing Holdin’ Me Back’
Best artist: Shawn Mendes
Best look: ZAYN
Best new: Dua Lipa
Best pop: Camila Cabello
Best video: Kendrick Lamar – HUMBLE.
Best live: Ed Sheeran
Best electronic: David Guetta
Best rock: Coldplay
Best hip hop: Eminem
Best alternative: Thirty Seconds To Mars
Biggest fans: Shawn Mendes
Best push: Hailee Steinfeld
Best world stage: The Chainsmokers – Live from Isle of MTV Malta 2017
Bets US act: Fifth Harmony
Best UK Act: Stormzy
Best canadian act: Shawn Mendes
Best Danish act: Christopher