Jaden Smith er søn af Will og Jada Pinkett Smith, men han er allerede meget mere end det. Den unge Smith har netop udgivet sit debutalbum ‘Syre‘, og han er – ifølge ham selv – opsat på at have indflydelse på både musik- og modeverdenen.
Men internettet husker ham stadig også som et omvandrende meme, fordi hans Twitter-feed for nogle år tilbage var en evig guldmine for exceptionelt prætentiøse og ufrivilligt morsomme tweets – for eksempel: »Hvordan kan spejle være ægte, hvis vores øjne ikke er ægte?«.
Netop det tweet refererer Smith faktisk hos Reddit, hvor han netop har lavet en såkaldt Ask Me Anything, hvor fans kan spørge stjerner om alt mellem himmel og jord. Han snakker også om, at han er vild med ‘Buffy the Vampire Slayer’, afslører hvem hans drømmesamarbejdspartnere ville være, og siger, at det gør ham nervøs at hænge ud med Frank Ocean.
»Jeg bliver nervøs af at hænge ud med ham (Frank Ocean, red), fordi han er så talentfuld«, lyder det på spørgsmålet om, hvordan det er at hænge ud med den gode Frank.
Og så er der et typisk Jaden Smith-moment, når han bliver spurgt, hvorfor han skriver alle ords begyndelsesbogstaver i versaler (»Why Do You Capitalize Each Letter Like This?«), hvortil Jaden svarer: »Æstetik«.
Læs hele Jaden Smiths AMA hos Reddit HER.
Læs anmeldelse: Jaden Smith ‘Syre’