Nogle gange er man nødt til at kigge dybt ned i afgrunden, før man kan vende sig mod himlen. Og nogle gange er man nødt til at overveje, om man skal grave efter mad i en skraldespand, før man kan sigte mod stjernerne.
Sådan var det i hvert fald for Ricardo Valdez Valentine. For fem år siden ramte han, hvad han selv har kaldt for et økonomisk lavpunkt. Han var blevet smidt ud af skolen – igen – og var stukket af hjemmefra, lokket til Miami af en pladekontrakt, der gav adgang til et studie, men ikke til penge på lommen.
»Jeg følte virkelig, at jeg havde ramt bunden den nat, da jeg kiggede på en skraldespand og overvejede at rode gennem den«, fortæller Valentine, der nu er kendt som r’n’b-sangeren 6lack, da jeg fanger ham på telefonen under en igangværende turné i Australien.
Det var en af de aftener, han sov på gaden. Andre gange væltede han omkuld på en sofa i studiet.
»Jeg endte med ikke at gøre det. Men jeg kan huske, at jeg tænkte: Det her (musikkarrieren, red.) har bare at være det hele værd. For jeg vil aldrig havde det sådan her igen«.
Og det var altså det værd. Især da han sidste år brød med sit første pladeselskab og for alvor fik hul igennem med debutalbummet ‘Free 6lack’. Siden er tingene gået så hurtigt, som de i dag kun kan gøre, hvis man rammer den perfekte internetbølge. Og det har hans dystre, druggy r’n’b gjort med dens blanding af Atlantas trap-lyde og et r’n’b-univers, der er beslægtet med Toronto-scenen omkring The Weeknd og Drakes OVO-label.
Farten på vej op ad rangstigen mod stadionturneer med The Weeknd og nu en headliner-verdensturné har været exceptionel, men 6lack virker ikke overvældet.
»Jeg vil ikke lyde, som om jeg ved alt, eller virke selvhøjtidelig, men jeg følte altid, at det ville ske«, siger han.
Der er en ro over hans stemme, når han fortæller om sine oplevelser som hjemløs. Man tror på ham, når han siger, at han vidste, at det nok skulle gå, selv når han lå vågen på gaden om natten og fantaserede om at finde mad.
Men lige så skæbnebestemt, 6lack kan få sin egen historie til at lyde, lige så usandsynlig kan den virke for udenforstående. For fortællingen om den hjemløse sanger, der bliver verdensstjerne, er kun én af de lettere mystificerende facetter af ham.
Valentine var nemlig også kendt som battle-rapper i sine helt unge dage, selv om han kommer fra Zone 6 – samme Atlanta-kvarter der har fostret trap-stjerner som Gucci Mane og Future. Og det rejser selvfølgelig endnu flere spørgsmål.
For hvordan bliver en ung mand fra trap-musikkens epicentrum til battle-rapper – en disciplin man forbinder med østkystbyer som New York eller Philadelphia? Og hvordan ender battle-rapperen med at lave stemningsfuld, Toronto-inspireret r’n’b?
Atlantas (næsten) eneste battle-rapper
For at finde nogle af svarene skal vi tilbage til Ricardo Valentines unge år i Atlanta. I trap-hovedsædet er rapperne kendt for at skabe skæv musik i studier, som senere spilles i byens stripklubber, der fungerer som filter for, om en sang bliver et hit eller ej. Det er ikke just et miljø, hvor man står og freestyler på gadehjørnerne. Skulle man tro.
»Jeg kommer oprindelig fra Baltimore, men jeg blev for alvor fanget af battle-rap via internettet. Jeg plejede at se videoer af folk som Cassidy. Jeg så hans karisma, hans metaforer og måden, han rappede på, og brugte det i min stil«, forklarer 6lack. »Men i rigtig lang tid var jeg den eneste, der rigtig rappede. I hvert fald frem til high school«.
I high school mødte han flere ligesindede og havde battles hvor som helst – i frokostkøen, til idræt og i det hele taget hver gang en udfordrer meldte sig. Han beskriver selv battle-tingen, som noget han »bar med sig over alt« – nærmest som en slags hemmeligt våben. Ifølge Valentine tabte han kun én battle.
Noget tyder på, at Atlantas battle-scene er (eller i hvert fald var) mere levende, end man skulle tro. Et sted på nettet kan man endda finde et kort klip af en helt ung 6lack, der battler den senere trap-stjerne Young Thug. Der var bare et problem: Battle-rappere bliver ikke stjerner. Ikke i forhold til rappere og sangere i hvert fald.
»Jeg så, hvad der skete med de battle-rappere, jeg så op til. Jeg ville ikke lave de samme fejl og forsømme at udvikle min sangskrivning. Så jeg begyndte at fokusere på musikken og sangskrivningen«.
6lack fandt ny inspiration hos blandt andre Erykah Badu, Sade og André 3000, og dermed bevægede han sig mod den r’n’b, vi kender ham for i dag. Men først var der lige nogle mindre komplikationer. Den aspirerende musiker var nemlig lige blevet smidt ud af skolen og i stedet for at tage hjem til sin mor med nyheden, valgte han som nævnt at stikke af til Miami.
Forførende antikærlighedssange
»Jeg var alene om mange ting, da jeg voksede op. Min mor vidste ikke, hvad jeg lavede uden for hjemmet. Jeg har mistet mange venner. Nogle fordi de lukkede øjnene og aldrig åbnede dem igen. Jeg voksede op i et barskt område, men jeg har altid bestemt over mit eget liv. Og jeg har altid valgt at gå den vej, jeg følte var den rette«.
Når Valentine beskriver sin opvækst og sine beslutninger, får man følelsen af, at de valg, han har truffet, har været guidet af en større plan. At hans indre kompas aldrig har svigtet. Alligevel må det have krævet en god portion mod at stikke af hjemmefra og leve på gaden.
»Jeg havde ikke noget sted at være og ingen indkomst, men jeg havde adgang til et studie. Og uanset hvad jeg skulle gøre for at komme i det studie, gjorde jeg det. Jeg sov udenfor, eller hvor jeg nu kunne komme ind. Det eneste vigtige var, at jeg kunne komme til at lave musik«.
Der er noget nærmest spirituelt over den ro og selvfølgelighed, han har i sin stemme, og den måde, han taler om sit liv på, minder om måden, han synger på. Hans sange handler ofte om frihed og om at være nødt til at finde sig selv, før man kan nå andre. Elsk dig selv, før du kan elske andre, har vi hørt før, men hos 6lack har budskaberne en ny dimension.
Det handler ikke direkte om næstekærlighed, men om en slags kærlighed til sin egen skæbne. Der er næsten ingen tvivl i hans tekster, ligesom der ikke er nogen tvivl i hans stemme, når han fortæller sin historie. Det handler aldrig om, at han kunne eller burde have gjort noget anderledes. Det handler om, at han gjorde det, han vidste, han skulle. Og i den fortælling er der ikke plads til at fortabe sig i en anden, sådan som kærligheden kræver det.
Det er i den kontekst, man skal forstå det store tema i musikken – den negative kærlighed. Hos 6lack er kærligheden fjenden, og i forholdene er han skurken. »I don’t wanna lose myself loving you«, synger han på ‘Luving U’. De mange opkald fra ekskærester problematiseres i hittet ‘PRBLMS’ (»She text me ‘I hate you, I hate you, I hate you, I hate you’!«), og hans remix af Futures ‘Perky’s Calling’, der har den selvforklarende titel ‘Ex Calling’.
6lacks kølige ekskærestepersona er selvfølgelig inspireret af folk som The Weeknd, der personificerer den nye antielsker i r’n’b, og Future, rapperen der har skabt en hel æstetik ud af sit traumatiske breakup med r’n’b-sangeren Ciara. Men hvor de to forløbere iscenesætter et univers, hvor de unddrager sig kærligheden, trækker 6lack sig snarere væk for at følge sin skæbne. Musikken er vigtigere end kærligheden. Derfor er sangene breakup-sange, hvor den anden part efterlades for musikkens skyld.
Det er antikærlighedssange forklædt som forførende r’n’b. Måske er det netop det fascinerende: Det bittersøde i at lade sig suge ind en sang, der i virkeligheden handler om afvisning.
»Det sværeste ved at være i et forhold er at lære, at det ikke er egoistisk at elske sig selv«, siger Valentine. »Det er noget, alle kæmper med. Vi prøver alle sammen at regne ud, hvem vi er. Og man er nødt til at starte med sig selv, før man kaster sig ud i et forhold«.
Læs også: 21 navne fra Coachella-plakaten, vi rigtig gerne vil se på danske festivaler