Roskilde Festival plejer at vente til april med at annoncere spilledage for kunstnerne, men sådan er det ikke i år. Inde på deres website er spilledagene klar for stort set alle kunstnere på den nuværende udgave af plakaten. Nu kan du altså planlægge, hvilken dag du skal afsted, hvis du kun er interesseret i en endagsbillet.
Det er værd at bemærke, at Roskilde Festival allerede har et hovednavn klar til hver af de fire hoveddage. Man kan også bide mærke i, at Gorillaz spiller samme dag som Vince Staples, og man kan håbe, at Staples hopper med på Orange Scene, når Gorillaz spiller ‘Ascension’ – Damon Albarn er trods alt ret glad for at hive gæster med på scenen.
Se alle spilledagene her – scener er angivet i parentes for de kunstnere, hvor det er annonceret.
Onsdag den 4. juli:
Eminem (Orange)
Clutch
Torsdag den 5. juli:
Bruno Mars (Orange)
Nephew (Orange)
First Aid Kit
Stormzy
Oh Sees
Wilkinson
Fredag den 6. juli:
David Byrne
Fleet Foxes
Myrkur
Yasuaki Shimizu
Lørdag den 7. juli:
Gorillaz (Orange)
Mogwai
Vince Staples
Myrkur
Scour
Slaves
Der er endnu ikke offentliggjort spilledage for C.V. Jørgensen, Baby in Vain, Benal, Bisse, Chelsea Wolfe, KakkMaddaFakka, Nelson Can, Omni eller Watain. Formentlig fordi, de danske navne er mere fleksible.
Baime (Countdown), Cabal (Rising), Goss (Countdown), Iris Gold, Kippenberger (Rising) og Lød spiller i festivalens indledende dage 1.-3. juli, men det er ikke annonceret, hvilke specifikke spilledage, de får.
Læs også: Dear Slim: Syv ønsker til Eminems koncert på Roskilde Festival