Koncerten har været rygtet et stykke tid, men nu er det bekræftet: U2 kommer til Danmark, og de irske rocklegender rammer Royal Arena den 29. september. Flere havde spekuleret i, at bandet ville komme til Roskilde Festival eller Parken, men det er altså den nye koncertarena på Amager, som lægger hus til.
Koncerten er en del af gruppens ‘eXPERIENCE + iNNOCENCE Tour’, der på den europæiske afdeling bringer Bono og co. forbi en række storbyer.
Den europæiske del af turneen starter 31. august i Berlin og slutter 23. oktober i London. Den danske koncert ligger altså placeret lige i midten.
U2 udgav i december albummet ‘Songs of Experience’.
Billetsalget starter den 29. januar kl. 10.00 via Ticketmaster.
U2 (IR)
29. september
Royal Arena
Billetpris: 300 / 650 / 850 / 1.400 kr.