Charlotte Gainsbourg vendte tilbage til musikken sidste år med det fremragende album ‘Rest’, som vi kårede som et af de bedste i 2017. Den franske sangerinde og skuespiller har dog tilsyneladende en alsidig smag, hvilket hun i weekenden beviste med et cover af Kanye Wests ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’-klassiker ‘Runaway’.
Gainsbourg optrådte med nummeret i det franske tv-program Taratata, hvor hun spillede ‘Runaways’ klassiske klavertoner, men ellers satte sit eget afdæmpede, franske præg på sangen ved at hviske rapverset og tilsætte lidt atmosfærisk instrumentering.
Charlotte Gainsbourgs Kanye West-cover kan ses via Taratatas hjemmeside HER.
Læs også: Anmeldelse: Charlotte Gainsbourg ‘Rest’