I en ny video fra Noisey bliver Noel Gallagher interviewet af en gruppe børn. Det sker via håndsoprækning, og som forventet giver Gallagher børnene tonsvis af guldkorn med på vejen. Blandt andet bliver han spurgt, om han får slik, hvis han spiller godt til en koncert. Hans svar er simpelt nok »ja, på en måde«.
Vi får også at vide, at Liam Gallaghers yndlingsprutter er de højlydte af slagsen. Hvis man ikke gør sig bemærket nok med sine fjærte kan andre nemlig tage æren for dem, og han er altså stolt af sine prutter, så det kan vi jo ikke have. Det er den slags ting, man ikke normalt tænker over, og så er det jo praktisk at have et skarpt sind som Gallaghers til at rådgive os om vore tarmgasser.
Naturligvis bruger Liam også et par lejligheder til at fornærme sin bror Noel. Han siger blandt andet, at Noel er nogenlunde samme størrelse som børnene. Da en lille dreng siger, at han er glad for Noel Gallaghers musik, er Liam selvfølgelig også hurtig til at erklære påstanden for løgn.
Liam Gallaghers vidunderlige personlighed kan opleves fredag den 9. juni på NorthSide 2018 – dog desværre uden børnene.