The Breeders’ første album i ti år er som et hyggeligt postkort fra gamle venner
Kim Deal er en lyslevende legende inden for alternativ guitarrock. Hun var den ikoniske bassist i de uhørt stilskabende Pixies i deres 80’er-velmagtsdage. Samtidig var hun med sit eget band The Breeders medansvarlig for en af 90’er-rockens mest virale baslinjer med ’Cannonball’. Alle elskede The Breeders dengang, fra Kurt Cobain til The Prodigy, som samplede fra det eksplosive albumtrack ’S.O.S.’ på ’Firestarter’.
De seneste 25 år har været præget af lange udfald for Kim Deal og hendes tvillingesøster Kelley, der ligeledes har været med som lead-guitarist det meste af vejen. I dag er søstrene eftersigende sobre og sunde efter lange kampe med alkohol og stoffer.
»You don’t know how much I miss you«, synger Kim Deal på titelnummeret, en linje der både kunne være rettet til fans og de genforenede bandmedlemmer. Der lægges op til en friskvisket tavle på førstesinglen ’Wait in the Car’: »Good morning«, indleder Kim Deal albummets andet nummer på sin ukuelige, livsglade og stadig inderligt cool facon. Med sit fræsende guitarriff er det indbegrebet af Deal-søstrenes skæve charme og stærke øre for fængslende hooks.
Morgenluften er dog ikke nået ud i alle hjørner af det 33 minutter korte album. Her er ikke nær så mange af de kradsende sukkerknalder, der gjorde 1993-klassikeren ’Last Splash’ til en triumf, hvis plask i bassinet landede langt ud over datidens indierock-ghetto. ’All Nerve’ rummer ingen tåkrummende øjeblikke, som det var tilfældet med Pixies’ seneste, universelt nedsablede udgivelser. Men især albummets anden halvdel træder ikke ud af anonymitetens grå slør selv efter gentagne og ihærdige lyt.
På trods af at ’All Nerve’ er blevet mødt med ekstra spænding i kraft af det genforenede, klassiske lineup fra ’Last Splash’-æraen, ligger lyden langt tættere på ’Title TK’ og ’Mountain Battles’ – begge album fra det nye årtusinde, der aldrig rigtig har vundet indpas i bandets kanon, den uafrysteligt smukke ballade ’Off You’ fraregnet.
Også på ’All Nerve’ kan Kim Deal få hjertet til at synke i brystet her og der. På den smukke ’Dawn: Making An Effort’ er der en krystalagtig klarhed i de brudte akkorder, mens Deals mjavende vokal næsten får det til at risle ned ad ryggen. ’SpaceWoman’ er også ganske effektiv med sin Pixies’ske vekslen mellem tilbageholdte vers og et dynamisk omkvæd.
Der er således grund til at glæde sig over The Breeders’ første album i ti år – et gedigent udspil fra en karismatisk sangskriver og sangerinde, der har sin unikke og kurrende stemme intakt. Men hvis man, det genforenede lineup in mente, forventer et festfyrværkeri a la ’Last Splash’, bliver man skuffet, når man lægger øre til denne på mange måder ret skrabede rockplade.
Kort sagt:
Kim Deals første album med lineuppet fra ’Last Splash’ vil næppe hverve mange nye fans, men for de loyale er det som et hyggeligt postkort fra gamle venner. En hæderlig samling alternativ guitarrock, der især på albummets anden halvdel ikke nærmer sig Kim Deals ypperste bedrifter – som unægteligt også er svære at matche.