Benals nye single ‘Nu her’ pumper derudad

Benals nye single ‘Nu her’ pumper derudad
Benal: Benjamin og Magnus. (Foto: PR.)

Benal starter i dag deres danmarksturné i Albertslund, og i den forbindelse har de givet os noget ny musik. Hiphopduoen har netop sluppet den nye single ‘Nu her’, hvilket også godt kunne tyde på, at der er en ny udgivelse under opsejling, selv om vi ikke har noget officielt på den front endnu.

Sangen har fået selskab af en farverig lyrikvideo, der indeholder klip fra blandt andet Paul Simons ‘You Can Call Me Al’-video, ‘doot doot’-memet og alskens væsener fra dyreriget.

Sangen er en af gruppens hidtil mest pumpende kompositioner. Det sædvanligvis elektroniske beat er en mørk omgang tempofyldt electrofunk, hvilket også kun får Benjamins flow til at være mere imponerende hurtigt.

Læs også: Benal går amok på vikinge-tracket ‘Bersærkergang’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af