Noah Carters første headliner-show satte ild til Store Vega
»Vega, jeg har undervurderet jer!«
Sådan fløj ordene småflabet ud af Noah Carters mund efter blot tredje sang i settet, ’Smoothies’. Som han stod der halvprustende med et øre-til-øre-bredt Colgate-smil, der ikke bare fyldte hele scenen, men hele salen, kunne man ikke rigtig andet end at give Nørrebro-rapperen ret.
Publikum var ganske rigtigt som besatte, men fortjenesten var mindst lige så meget Carters egen. For hans første headliner-koncert var en stort set udelt succes, der satte ild til Store Vega og ikke lod noget som helst stå tilbage til fantasien.
Den gamle traver om en elektrisk stemning blandt skaren har sjældent føltes så passende som her. Under dj-opvarmningen var luften lårtyk af forventning, mens alle fremmødtes energi så ud til at samles i en næsten kosmisk kerne, der var klar til at selvantænde samme sekund, Carter trådte ind.
Og det blev der sørget for med bangeren ’Floatin’, som rullede ubønhørligt ud over rampen foran et mat bagtapet af tågede skyer: Carter red fra første takt på en højoktan galop med et stemmetakserende toneleje, der matchede introens læsterlige staccato-flow.
I næste nu bragte han pulsen en anelse ned igen på ’Day After Day’, og sådan fortsatte showet ellers i en velassorteret pendulering mellem hårdt og blødt, hurtigt og langsomt, ’Couch Dreams’ og ’2nd Demo’.
Kontakten med publikum var overraskende nærværende: Mellem hvert track blev en kæk kommentar listet ind, hvad enten det drejede sig om en fans højt værdsatte BLS Hafnia-trøje eller Carters egne snørebånd, der lige var gået op. Scenens backdrop var ligeledes i en sjov og personlig liga for sig: Neo-soulen på ’Smoothies’ boblede under gule blomsters svajen, mens ’01.28’s melankolske svæven tonede frem til billedsiden af den evigt populære Robin Hood-tegnefilm.
Bedst som man lod sig hypnotisere af Noahs introspekt, der under numre som ’City of Sin’, ’U Need’ og ’Unconditional’ hældte hjertet ud, lyste de ultraviolette stråler op med ’Call Me Over’ og det riddim-sparkende nyskud ’Fix.Up’. Da ’Geam’ derefter blev opført foran en pink, Yggdrasil-lignende billedside, manglede man ikke meget.
Men så blev det tunge skyts rullet frem: ’B.O’ og ’Numbers’ fik salen til at koge over, mens ’Team Litty’, ’Oh’ og ’5000’ blev fremført i live-udgaver så dæmoniske, at Carter for en stund snublede over ordene og glemte enkelte passager. Han afbødede dog glemslen passende humoristisk ved ganske enkelt ikke at lægge skjul på, at hukommelsen knasede – i stedet mumlede han bare selve takten uden ordene. Og det virkede: Folk var i ekstase og ganske enkelt pisseligeglade. Det handlede om viben, ikke om ordene.
Den afsluttende kolbøtte indledtes naturligvis med hittet ’Search’ fra det nye album, hvor alles hænder vuggede fra side til side, mens en a cappella af ’Come Alive’ og debutnummeret ’Do You’ udgjorde falderebets sidste svirp, hvor barndomsvennerne og B.O.C.-kumpanerne Kesi og Benny Jamz mærkværdigt nok startede en moshpit. Naturligvis fik de et par velmenende ord med på vejen fra aftenens hovedperson.
Efter ’Do You’ havde sat sidste punktum på en særdeles vellykket headliner-debut i Store Vega, lød der et indfølt »Vega, tusind tak« fra Noah Carter. Fornøjelsen var lige så meget vores.
Kort sagt:
Noah Carters første headliner-show i Store Vega var en stort set udelt succes, der satte ild til hele salen. Koncerten pendulerede velassorteret mellem hurtigt og langsomt, hårdt og blødt, ’Couch Dreams’ og ’2nd Demo’, og Nørrebro-rapperens kontakt med publikum var overraskende nærværende. Showet var lige så personligt, som det var professionelt, hvor de eneste mindre fejl skete under de dæmoniske bangers.
Hør podcast: Standard Ekstra: Er Noah Carters ‘2nd Demo’ hans udgave af Drakes ‘Take Care’?
Læs anmeldelse: Noah Carter ‘2nd Demo’