Det er gået stærkt for Will Toledo og hans band Car Seat Headrest siden 2015, hvor Bandcamp-helten skrev kontrakt med Matador Records. Nu kommer de til København dette efterår, når de spiller i Pumpehuset 11. november.
Toledo har tidligere i år genindspillet ‘Twin Fantasy’, det mest populære album fra hans pre-Matador-dage. Denne genindspilning er det tolvte album udgivet under Car Seat Headrest-navnet, og blandt fans har genindspilningen fået ry for at være hans hidtil bedste. I skrivende stund er den også det højest bedømte 2018-album på musikdatabasen RateYourMusic.
Når Toledo besøger Pumpehuset kan man altså forvente polerede og mere instrumentalt varierede udgaver af klassiske Car Seat Headrest-tracks som ‘Nervous Young Inhumans’, ‘Stop Smoking (We Love You)’ og ‘Bodys’ – samt naturligvis tracks fra tidligere album som ‘Teens of Denial’ og ‘Monomania’.
Car Seat Headrest (US)
11. november
Pumpehuset
Billetpris: TBA