Se ambitiøs cypher fra det nye danske hiphop-pladeselskab Affiliated – der har over 20 rappere i stald

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Cypheren er en klassisk hiphopkunstform. Det er her, en række rappere mødes omkring én mikrofon og hver især demonstrerer, hvad de kan over det samme beat.

Men det er oftest en ret upoleret kunstform. Det er sjældent, der lægges så meget arbejde i en cypher, som det er tilfældet hos det nye danske hiphop-pladeselskab Affiliated, der lige har udgivet nummeret ‘Lullaby’, som introducerer en række af deres acts i en flot og ambitiøs cypher-video.

Affiliated er sammensmeltningen af de to selskaber Home Studio Productions og Idyllic Entertainment, og det nye pladeselskab har omkring 20 artister tilknyttet. Her er tale om et lidt løsere, mere kunstnerisk funderet kollektiv, end man er vant til hos gængse pladeselskaber. Kunstnerne er for eksempel ikke bundet til selskabet, og de kan frit samarbejde med hvem de vil.

Ud fra ‘Lullaby’ virker det også som om, at lyden af Affiliated stikker i mange retninger. Her er rendyrket battlerap, soul-passager og rap på både dansk og engelsk. Kunstnerne i videoen er Manus Bell, Fundi Wake, Silhouette, Dutch Digler, Jonah Wright, Tarick, Mellow, Melissa Inya, Gavin og Q.Marzi.

Læs også: Et kig i krystalkuglen: 10 spådomme om dansk hiphop i 2018

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af