Gents beviste for knap en måned siden, at de fortjente en af Spot Festivals største scener, da de spillede på et tætpakket Scandinavian Congress Center. Nu har Gents dog annonceret koncert i hjembyen København, og de har planlagt, at deres hidtil største show skal foregå på Store Vega den 9. februar.
I en pressemeddelelse lover duoen »det helt store pyroshow med special guests på scenen, nye tunes og overraskelser en masse«. Det lyder altså som om, at der er noget helt særligt i vente, når Niels Fejerskov Juhl og Theis Vesterløkke skal spille selveste Store Vega op.
Billetsalget går i gang tirsdag kl. 10.00.
Gents + friends (DK)
9. februar
Vega
Billetpris: 200 kr.
Læs også: Årets Spot Festival viste en gylden fremtid for dansk popmusik