I nat løb årets BET Awards af stablen, og det gik ikke stille for sig. Meek Mill var blandt aftenens optrædende, og med sig havde han Miguel, et spritnyt nummer og en hel masse på hjerte.
Meek Mill og Miguel spillede ’Stay Woke’ – et nyt, kritisk og politisk ladet nummer skrevet i ’Black Lives Matter’-sagens ånd. Liveversionen af nummeret bød på et show, der understøttede de hårde lyriske billeder, der blev tegnet skarpt op: Livet for sorte familier på gaden, politivold og en helt horribel pludselig likvidering af et lille barn.
Meek Mill var til aftenens optræden iklædt en hættetrøje med et malet billede af XXXTentacion på brystet og rapper Jimmy Wopo på ryggen. Begge kunstnere, der blev skudt og dræbt sidste uge.
’Stay Woke’ er Meek Mills første nye nummer, siden han blev løsladt fra fængslet i april.
Læs også: Nye detaljer om mordet på XXXTentacion: Gerningsmændene er stadig på fri fod