Ecstasy In Order kæmpede med selvtilliden under smårodet klubfest på Roskilde Festival
Ecstasy In Order har rødder i det sprudlende frugtbare musikerkollektiv Vellness Plader, men imens kollegerne dyrker de danske gloser og skævvredne popformler, har trioen på en række singler og ep’en ’XI01’ dedikeret sig ganske konsekvent til Madchester-scenens elektronisk pulserende klubvaner.
Denne aften på Countdown-scenen under gruppens allerførste Roskilde-besøg var de musikalske formler desværre ikke så stramt eksekveret som de sorte gevandter. Den nye ’Aliasing’ med sit effektive fabriksbeat og sine skramlede guitarer sendte ellers straks fødderne på turbotogt mod dansegulvet med forsanger Oskar Dinesens flossede desperado-vokal som det sejlende anker.
Dinesen var en karismatisk frontmand, som han koncerten igennem dansede med roterende hoved og fægtende arme. Desværre havde han synlige problemer med synthesizeren, der ikke virkede indstillet på, at ’Death of Dangerboy’ var næste stop på setlisten, og han fik ikke meget moralsk opbakning fra sine kølige bandkolleger på henholdsvis guitar og bas. »Der er fire numre tilbage – det er en hel del«, gispede Dinesen således en halv time inde i settet.
Trioen behøvede dog blot at rette fokus udad mod det dansende, ganske solide Countdown-fremmøde for at opdage, at festen afviklede sig selv. Publikum responderede taknemmeligt på de sterile beats og den pulserende bas på ’Halcyon’ og en række nye numre, der fik lov at glide sammen i frydefuld, selvforglemmende symbiose. Dinesen og co. syntes således at genvinde fodfæstet sidst i koncerten.