»????«, lyder det slet og ret på Kanye Wests Twitter, mens han linker ind til en Complex-nyhed om en frisk video fra en ung rapper ved navn Caiden. Og her mener jeg ung i ordets bogstaveligste forstand, for Caiden er bare seks år gammel.
Caiden er dog ikke bare et tilfældigt barn. Han er søn af den tidligere G.O.O.D. Music-signede rapper Consequence, som folk i Kanye-sammenhæng vil huske som feature på ‘Gone’ fra ‘Late Registration’.
Kanye og Consequence blev uvenner for en årrække tilbage, men skulle med tiden have slået en streg over fortiden. Og ja, nu hyper Kanye Consequences søn, som er på banen med et remix af Nas’ ‘Cops Shot the Kid’ fra, yep, det Kanye West-producerede album ‘Nasir’ fra juli.
På trods af sin unge alder rapper Caiden om tunge emner som politivold, og mens sangen udkom i juli, er ovenstående video altså ny.
Caidens debutalbum ‘Just Being a Kid’ kommer ifølge Complex senere på året. Man kan ikke starte for tidligt.
Læs også: Kanye West vender tilbage til Jimmy Kimmel efter 2013-drama
????Caiden Cop Shot The Kidhttps://t.co/otyccZCACH
— KANYE WEST (@kanyewest) August 8, 2018