Hiphop har aldrig været mere punk end til 6ix9ines kaotiske koncert i Store Vega
6ix9ines show var ikke specielt professionelt, det var ikke specielt langt, og der var pænt meget playback. Den usædvanligt klodsede dj varmede op i længere tid, end rapperen med regnbuehåret brugte på at rappe, og sikkerhedsvagter blev ved med at skabe sur stemning, fordi nogen kastede vand mod scenen.
Det var et gigantisk kaos, med andre ord, men helt ærligt: Hvad havde du forventet til en 6ix9ine-koncert? Han har ikke engang været en stjerne i et år, og han har baseret hele sin karriere på at lave upoleret musik, der lyder som om han prøver at filtrere DMX’ aggression gennem Soundcloud-rappens punkæstetik.
Så nej, selvfølgelig er en 6ix9ine-koncert ikke en velorkestreret, strømlinet oplevelse. Han er jo ikke Kendrick Lamar. En 6ix9ine-koncert svarer mere til at være fanget i en exceptionelt uregerlig moshpit, der ikke stopper, så længe rapperen er på scenen.
Store Vega var 100 grader varmt, der var ingen steder at gemme sig, og publikum var nærmest én stor, permanent moshende organisme, der opslugte salen. Det er sjældent, man ser et så ungt publikum til en hiphopkoncert (selv om folk her var mere blandede end de helt unge gæster til sidste års Ski Mask the Slump God-koncert), og det er sjældent, en så stor del af salen er dedikeret til at gå grassat.
Koncerten viste, at der er sket et gevaldigt ryk på hiphopscenen det seneste år eller to. For hiphoppen er blevet mere punket, upoleret, farverig og generelt bare fucking rowdy i takt med, at en ny generation er trådt ind på scenen. Rappere som 6ix9ine har ramt et yngre publikum, der er totalt dedikeret til artisten og totalt dedikeret til den punkede energi, han står for.
Især rapperens mest aggressive sage som ’Billy’, ’Kooda’, ’Tati’ og selvfølgelig afslutteren ’Gummo’ så nærmest ud til at give alle i Store Vega øjeblikkelige rabies-anfald. Under de numre fløj Daniel Hernandez, som han egentlig hedder, rundt på scenen og kastede vand over det hele, råbte i mikrofonen og stagedivede. Der blev råbt »treyway« mange gange, kastet håndtegn og råbt i kor. På en måde performede 6ix9ine mere sangenes aggression end sangene selv.
Til sidst fik vi endda hans troll-side at se. Den kontroversielle rapper har jo for vane at skabe ballade gennem beef på internettet, hvilket har givet ham en masse opmærksomhed. Her fik han hele publikummet til at råbe »fuck Chief Keef«, mens han var viklet ind i et Dannebrogsflag. Blot for derefter at trække i land (»jeg kan godt lide Chief Keef«) – or not: »men jeg har stadig kneppet hans dame!«
Dén lille seance fik nærmest lige så meget respons fra publikum som mange af de rent faktiske sange.
På den måde var 6ix9ines show en kæmpemæssig succes, og en af den slags aftener, der viser os, at en ny generation er ankommet. Men selv om Soundcloud-generationen og deres favoritartist havde de her symbiotiske øjeblikke, hvor musikken for første gang blev leveret live i Danmark, var der bare nogle ting, der manglede.
Der var altså ingen grund til, at dj’en spillede så længe, efter at der allerede havde været et par opvarmningsnavne. Resultatet var bare, at publikumsreaktionen næsten peakede under maraton-dj-settet før den egentlige koncert.
Og så var der selvfølgelig ikke helt samme respons på mere stille sange som den ellers fantastiske ’Gotti’ og den nye reggaeton-single ’Bebe’. 6ix9ine vidste ikke helt, hvordan han skulle levere sangene, og publikum vidste ikke helt, hvordan de skulle reagere på dem. Det gjorde, at koncerten bestod af mange timers opvarmning og en halv times koncert, men kun fire-fem sange, hvor alt for alvor gik op i en højere enhed.
Men de gange, hvor 6ix9ine virkelig ramte plet, var til gengæld også det hele værd. For de viste os, at Soundcloud-generationen for alvor er kommet til Danmark.
Kort sagt:
6ix9ine-koncerten var en højenergisk, kaotisk oplevelse, der indkapslede et generationsskifte i hiphoppen. For her var ikke meget strømlinet, velgennemtænkt koncertafvikling, men til gengæld masser af ung, punket energi, der fik en særdeles kogende sal til at gå grassat. Det føltes som at være i en moshpit, der aldrig lukkede.
Læs også: 6ix9ine er en af de mærkeligste koncerter, jeg har oplevet i lang tid