KOMMENTAR. Jeg har næsten aldrig set noget lignende. Direkte foran indgangen til Store Vega ligger der to unge knægte på jorden, de har måske været et sted mellem 13-15 år. De er besvimede, gået omkuld, gået kolde, og ved siden af dem ligger der to flotte, brune brækklatter – lige der på jorden foran glasdøren ind til spillestedet.
’De har sikkert bare haft en lidt for vild koncert’, tænker du måske. Men nej: Det her var kl. 20.45, da jeg rent faktisk ankom til Store Vega. Der havde kun været support på, og hvem ved, hvor lang tid de to stakkels drenge havde ligget der. Jeg tvivler stærkt på, at de rent faktisk vågnede til dåd og kom ind og se 6ix9ine, men who knows. Ungdommen er stærk. Og den er opsat på at have det vildt – koste hvad det vil.
Halvanden time tidligere var jeg blevet mødt af et besynderligt syn, da jeg kørte forbi Store Vega. Der var kø hele vejen fra indgangen til Store Vega rundt om Enghavevej og ned på Lyrskovgade. 15-årige, 20-årige, 25-årige – og så de 10-13-årige, der havde forældre med. Det er altså ikke ofte, at der er et par hundrede meters kø til Store Vega. Det siger noget om dedikationen til denne her nye generation af rowdy, og i 6ix9ines tilfælde, kontroversielle rappere, som gør det til deres kardinaldyd ikke at give en fuck.
Selvfølgelig handler køen om ikke at misse showet, men for denne her unge generation af hiphopfans handler det i høj grad også om at komme tæt på. For en 6ix9ine-koncert handler ikke specielt meget om musikken – det handler om oplevelsen. Oplevelsen af at klaske sammen med andre bare overkroppe i en tsunami af sved, mens bassen brager og hæmningerne bliver kastet rundt i samme grad som de vandflasker, hovedpersonen på scenen kontinuerligt tømte og kylede ud over publikum.
Det er punk (læs vores deciderede anmeldelse af koncerten for mere på dén front). Og jeg tror, at det lige så meget er følelsen af selve ’bevægelsen’ (bogstaveligt og figurativt talt), der lokker, som det er musikken. Moshpit-kulturen til hiphopkoncerter virker efterhånden til at have ramt peak, og til et publikum, der efterspørger den slags show, leverer 6ix9ine. Det her er fans, der ville kede sig halvt ihjel til lad os sige en Common-koncert. Og fans, der er komplet ligeglade med, at den kontroversielle rapper tidligere har erklæret sig skyldig i en sag omkring seksuelt krænkende adfærd med en mindreårig.
Jeg synes dog, at det er tilladt at spørge, om man kan og skal forvente mere til de her shows – for vi har jo også Juice WRLD og Lil Pump i vente senere på året. Desuden koncerter, der ligesom 6ix9ine blev udsolgt på rekordtid – noget som rappere som Future, Migos og Young Thug ikke formår i Danmark. Den nye generation af rappere har et helt specielt tag i deres fans.
Men tilbage til Store Vega.
Ja, ja, til et vist udvalg af hiphopkoncerter har vi længe været vidne til en lidt for ivrig dj, der varmer publikum op, efterfulgt af en rapper, der kommer ind og leverer en koncentreret energiudladning for så at smutte igen, efter hvad normale mennesker vil kalde ’relativt kort tid’.
Men det virkede alligevel til, at denne her formel var taget til yderste potens under 6ix9ine-koncerten i Store Vega.
Dj’en Punch gik på scenen et fint stykke tid over ni og kørte herefter den sædvanlige svada af Soundcloud-hits, Drake og… Logic?
6ix9ine gik på scenen 21.55, og 22.30 stod jeg ude på gaden efter endt koncert. 35 minutter med aftenens hovedperson, og måske et sted mellem 20-25 minutters effektiv musik. For 6ix9ine skulle naturligvis tale med publikum, der skulle crowdsurfes, der skulle råbes »Treyway«, hans hypeman skulle op at stå på publikum, og så dirigerede selvsamme hypeman og Punch (ikke 6ix9ine) publikum i en konkurrence om, hvilken halvdel af Store Vega, der var mest rowdy.
Det var et show mere end en koncert, og jeg kan sagtens forstå, hvis kritiske stemmer vil brokke sig over 350 kr. for 25 minutters musik. Men det virkede ikke til, at der var nogen sure miner.
Store Vega var som sagt udsolgt, men der var masser af plads både ovenpå og i den bagerste halvdel af salen: De unge fyre forrest var simpelthen mast sammen i en sådan grad, at det gav mere plads i resten af spillestedet – heller ikke noget, jeg mindes at have set før.
Men skal man stille sig tilfreds med det her? Skal 6ix9ine som kunstner sove med ro i sjælen efter at spille så lidt for så mange penge? Og skal publikum være tilfredse med så lidt koncert for så mange penge?
Jeg tror, det er irrelevant for denne her hiphopgeneration. De 35 minutter (alt inklusiv) med 6ix9ine var rigeligt – efter dj’ens opvarmning var der vist heller ikke kræfter til mere. Og alle hits var spillet igennem. Det var et komprimeret show til en generation af fans, som fik det, de kom efter.
6ix9ine i København var – bræk, bare overkroppe og showets opbygning – en af de mere besynderlige koncerter, jeg har været til i lang tid. Men det var ikke nogen overraskelse. Det er den nye virkelighed. Og en virkelighed, som gennemsyrer både kunstnere og hiphopfans i 2018.
Lad os til sidst bede en bøn for, at de unge gutter fra artiklens start ikke får så meget at drikke før Juice WRLD-koncerten om ti dage.
Læs anmeldelse: 6ix9ine i Store Vega