Ski Mask the Slump God i Pumpehuset: Et punket joyride med for mange forstyrrende pitstop

Allerede inden Ski Mask the Slump God gik på scenen i Pumpehuset, var stemningen blandt det ekstremt unge crowd ikke til at misse. Stemningen var så elektrisk og klar til at eksplodere hvert et sekund, at selv de 11-12-årige, der var troppet op, teede sig som vilde dyr.

Man forstod pludselig godt den lille håndfuld ledsagende forældre, der med lige dele bekymring og perpleks fascination så ragnarokket udfolde sig for øjnene af dem, mens de havde fortrukket sig væk fra skaren af purunge Ski Mask-fans, der selv under Louis Valuta-opvarmningen var tændt som en tikkende bombe klar til at detonere.

Det gjorde den indiskutabelt også. Da Ski Mask efter lidt venten på sig omsider gjorde sit indtog på podiet til lyden af sit karakteristiske »Aayyy!« akkompagneret af et mindre skur af en personlig bodyguard, ekkoede publikum det øjeblikkeligt, som var det et religiøst ritual. Bassen på det indledende Keith Ape-samarbejde ’Achoo!’ flænsede derefter mangt en øregang, mens den første rigtige moshpit opstod helt naturligt.

Selv om langt størstedelen af publikum, der primært bestod af mandlige teenagere, tydeligvis var ekstremt dedikerede og skreg med på hvert et ord, var Ski Mask ikke synderligt tilfreds. »I har ikke nok energi til mig«, lød det pludselig kækt og sandpapirhæst fra Florida-rapperen, der aftenen forinden havde givet opvisning i Sverige.

Ski Masks krav til publikum var umiddelbart forfriskende. Han leflede på intet tidspunkt løgnagtigt om, at Pumpehuset var det bedste show på turneen. Men da han flere gange truede med at tage hjem og i øvrigt meldte, at Sverige mønstrede et bedre crowd, klingede det hult, da han langt fra selv var nogen eksemplarisk styrmand i de små 35 minutter, han var på scenen.

Hvad han har i verbale flows, var han denne aften nemlig ikke i nærheden af at have i overblik. Showets gang og sekvensering, eller rettere manglen på samme, var mildest talt tummelumsk og ør.

Selv om koncerten i sine bedste momenter var et distorted, punklignende joyride, der jernede derudad med 180 i timen med alt fra »Fuck Rob Stone!«-kampråb til jordskælvende udgaver af fællesnumrene med XXXTentacion, var der alt for mange forstyrrende pitstops, der kvalte atmosfæren.

På fanfavoritten ’BabyWipe’ var Ski Mask lige lovlig selektiv med at rappe ordene, hvor særligt hans særegne turbopassager blev negligeret. Det samme gjaldt den frenetiske ’H2O’ og den ligeledes småpsykotiske ’Rambo’: Stemmen var tyndslidt og det samme var pusten, da han flere gange måtte pausere sange for at genvinde åndedrættet.

De enkelte steder, han begav sig ud i sin Busta Rhymes-lignende rap-virtuositet, var i form af indledende a cappella-indslag, der vidnede om, at vokalbåndets energireserver var for aftappede til at holde trit med produktionerne. Ellers havde han travlt med at konversere med bodyguarden eller irettesætte dj’en med et: »Ikke den her sang, de her folk kender den ikke«. På trods af tydeligt inkarnerede koncertgængere.

Stemningen imploderede yderligere, da rapperen besluttede sig for at sparke storhittet ’Catch Me Outside’ i gang med et stagedive med afsæt i bodyguarden som menneskeligt tårn. Det endte ikke med at være nær så spektakulært som først forventet, da timingen var off og i øvrigt endte med at æde al hypen fra første vers. Da han endelig fik mumlet sig ind i nummeret igen, var det allerede for sent.

Ret skal dog være ret: Som finalekrølle udtænkte Ski Mask den mindre genistreg at slukke alt lyset og snige sig ned til lydboksen blandt publikum, hvorfra han udførte sit vers fra XXXTentacions ’Off the Wall!’.

I stedet for at slutte af på sådan en original note, forsvandt han dog derefter, mens Lil Uzi Verts ’XO Tour Llif3’ satte punktum på en koncert, der kunne have været så meget mere. Ski Mask the Slump God var en blandet fornøjelse i Pumpehuset.

Læs også: 10 essentielle sange i den nye bølge af rowdy Soundcloud-rap