Ne-Yo og Akon vidste udmærket godt, hvad Royal Arena var troppet op for at høre
KONCERT. Ne-Yo var næsten undskyldende over for publikum i Royal Arena, da han søndag aften dristede sig til at spille en enkelt ny sang fra sit kommende album.
Så meget var fælleskoncerten med Akon sat i nostalgiens tegn. For selvom storskærmene reklamerede for nye musikudgivelser inden showstart, vidste hovedpersonerne udmærket godt, at folk var troppet op for at høre de to r’n’b-stjerners gamle hits fra 00’erne og 10’erne.
Dem er der mange af. Og på den front skuffede Ne-Yo og Akon ingenlunde. Aftenens koncert var en regulær hitparade, hvor de to hovedpersoner skiftedes til at indtage scenen og fremføre en håndfuld numre for den syng-med-villige skare.
Ne-Yo kom indledningsvist op af et hul i scenegulvet i fuld Michael Jackson-mundering og lagde fra land med to af de sikre crowdpleasere: ‘Miss Independent’ og ’Because of You’. Både hans vokal og de koreograferede dansetrin var skarpe, godt bakket op af et større band med strygere, blæsere, trommer, tre korsanger og seks dansere.
Fem sange senere dukkede Akon op bag den kubeformede storskærm på midten, placeret på et højt podie med spredte arme. Det senegalesiske popikon startede med ’Akon’s Beautiful Day’ fra sit nye album ’Beautiful Day’ og fik en fornem modtagelse af publikum.
Energiniveauet i arenaen steg imidlertid til nye højder, da han i selskab af sine egne dansere fulgte op med ’Smack That’ og to andre ældre skæringer i form af ’I’m So Paid’ og ’Locked Up’.
»Akon, Akon, Akon«, hujede folket, smittet af hans charmerende fremtoning. Akons glæde og nærvær gjorde op for, at han ikke leverede en helt lige så sikker sangvokal og – fair nok – ikke har de samme moves som sin amerikanske kollega.
Duoen havde sat alt ind på at levere et stort udstyrsstykke af et show med fontæner, flammekastere og konfetti. De skiftede konstant outfits (Akon med forskellige afarter af hvide bukser og jakker, Ne-Yo med større og mere glimmerpræget variation), og deres kompagni bevægede sig rundt i alle scenens hjørner, så der altid var noget nyt at se på.
To af Ne-Yos dansere viste sig tilmed at være akrobater, som flere gange lod sig løfte højt op under loftet i reb, kæder og poles.
Ne-Yo og Akon ville os det godt, hvilket også udmøntede sig i en koncertlængde på to og en halv time.
Denne gavmildhed skulle i sidste ende vise sig at være en smule udmattende, selvom der var indsat en 10 minutters tissepause undervejs. Første halvdel var egentlig så underholdende, at den føltes kortere end sine 70 minutter, men i sidste akt begyndte showet at trække ud.
Her præsenterede Ne-Yo os for sine mest klubbede, elektroniske sange, herunder de to Pitbull-collabs ’Time of Our Lives’ og ’Give Me Everything’. Der var fuld smadder på blinklys og pumpende bas, hvilket selvfølgelig fik publikum til at hoppe og danse med deres sidste kræfter.
Men det overlæssede udtryk og den buldrende lyd blev et lidt ensformigt spektakel – især fordi man ikke havde fundet et alternativ til bare at afspille Pitbull-versene i deres helhed.
Da Ne-Yo og Akon efterfølgende rundede aftenen af med David Guetta-samarbejdet ’Play Hard’, som faktisk er deres eneste fælles sang i kataloget, var Akon næsten holdt op med at synge. Han lod en indspillet backing-vokal tage sig af verset, mens han nøjedes med at råbe ind over Ne-Yos omkvæd.
Man forstår godt, hvis han var lidt træt, for begge parter havde leveret en energisk performance. Det blev belønnet, for de fremmødte var med dem til det sidste.
Begge stjerner var dog allerbedst i showets mere nærværende stunder, der fokuserede mere på publikumskontakt og uundgåelig fællessang end på rabalder.
Som da Akon fik alle til at skråle »oh-oh!« til den ikoniske intro på ’Don’t Matter’, så det rungede gennem arenaen.
Som da Ne-Yo helt alene på scenen tog ejerskab over Marios ’Let Me Love You’, som han har skrevet, med usvigelig sikkerhed.
Og som da Akon blev båret ud blandt de stående publikummer på en guldseng, hvorfra han inderligt fremførte ’Lonely’, på knæ og med sin jakke knuget ind til brystet.
Selvom begge 00’er-ikoner har været i gamet i mere end to årtier, er de tydeligvis ikke mættede endnu. De var opsatte på at levere mindeværdige øjeblikke til deres fans, der næppe kunne gå skuffede hjem.
Kort sagt:
Ne-Yo og Akon leverede et stort opsat, underholdende og festligt show i Royal Arena, hvor deres hitspækkede bagkataloger selvfølgelig indbød til en masse fællessang. Selvom koncertlængden på 2,5 timer blev en smule udmattende til sidst, var publikum med dem hele vejen.
