Det er ikke alle, der er glade for Kanye Wests besøg i ‘Saturday Night Live’, hvor han sluttede af med at holde en pro-Trump-tale iført MAGA-kasket, mens rulleteksterne løb over skærmen. Lana Del Rey er for eksempel rigtig sur. Én person, der dog var tilfreds: Donald Trump.
Like many, I don’t watch Saturday Night Live (even though I past hosted it) – no longer funny, no talent or charm. It is just a political ad for the Dems. Word is that Kanye West, who put on a MAGA hat after the show (despite being told “no”), was great. He’s leading the charge!
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) September 30, 2018
Den amerikanske præsident så dog slet ikke Kanyes optræden, men skriver, at »ordet er, at Kanye West, som tog en MAGA-hat på (på trods af at få at vide ‘nej’) var fantastisk«.
Trump pointerer også, at han (»som mange«) ikke længere ser ‘Saturday Night Live’, da det ifølge ham ikke længere er sjovt, talentfuld eller har charme. Noget han har udtalt sig om tidligere. Man kan undre sig over, hvordan ‘ordet’ om Kanyes fantastiske ‘SNL’-optræden har spredt sig til Trump, hvis der ifølge ham er så få, der ser det.
Nå, i det mindste er der altså én person, som offentligt har optur over Kanye i ‘Saturday Night Live’. Han så det bare ikke.
Læs også: Kanye West var ’Saturday Night Live’s dårligste joke