Kanye West har haft et rimelig intenst 2018, men familielivet ser ud til at trives, og nu er West-dynastiet klar til endnu en udvidelse. Kanye og Kim Kardashian venter nemlig deres fjerde barn, har magasinet People fået bekræftet.
Ligesom Chicago West, der kom til verden for omkring et år siden, bliver parrets kommende barn født via en surrogatmor. En kilde fortæller People, at Kanye og Kim allerede talte om barn nummer fire få dage efter Chicagos fødsel.
Det kommende barn slutter sig til børneflokken bestående af North West, Saint West og Chicago West.
Det store spørgsmål, når tiden kommer, bliver selvfølgelig: Hvilket navn de mon hiver op af hatten denne gang?
Læs også: Kanye starter 2019 med pro-Trump-tale på Twitter