Troye Sivan havde hele pakken til overvældende popshow i Forum
Selv om Forum havde godt med luft bagerst i rummet, var det tydeligt, at forventnings- og energibarometeret var fyldt op. Troye Sivan er gået gennem noget af en udvikling fra sjov Youtuber til at springe ud som fuldblods queerpopstjerne på sidste års glimrende ‘Bloom’-album. Og det var en popstjerne, der trådte frem fra det røde velourtæppe, der hang foran scenen i Forum mandag aften.
Han lagde ud med balladen ’Seventeen’ foran tæppet, der faldt under det sidste omkvæd. Herefter fulgte de mere discoagtige ’Bloom’ og ‘Plum’, der hurtigt etablerede Sivan som både stærk vokalist og selvsikker og levende performer, der dansede sikkert rundt på scenen i et Bowie-lignende outfit. Generelt havde de fleste numre fået et ekstra nøk op på ‘drama’-faktoren med lidt ekstra lirede trommefills, og powerguitar.
Ambitionerne var tårnhøje, og scenografien var næsten ved at falde ud over scenekanten. Troye Sivan har nok øjnene rettet mod koncerter i et større format ude i fremtiden. Og med rette, for han kan bære det. Han er langsomt i gang med at udbygge sit eget hjørne af popmusikken fyldt med følelser, ømhed og queer-længsel, og numre som ‘I’m So Tired…’, ‘What a Heavenly Way to Die’ og ‘Lucky Strike’ viste den mere følsomme side, som også er en stor del af Troye Sivans image.
Sivan kunne både feste og dyrke en mere intim stemning. Cirka en tredjedel inde i koncerten blev der både skiftet scene og outfit, så ‘Postcard’, ‘The Good Side’ og ‘What a Heavenly Way To Die’ blev sunget fra en sofa af en siddende Sivan. Energiniveauet tog et dyk, men blev erstattet af et enormt nærvær.
Og nok var ambitionerne høje, men Sivan selv var jordnær og nærværende. Han talte åbent til publikum: Både om alvorlige ting som at springe ud, men lavede også sjov, som da han inden koncertens ’sidste nummer’ forklarede, at selvfølgelig ville de komme ud til et ekstranummer, men vi skulle lade som om.
Hurtigt inde i koncerten påtalte Troye Sivan, at »I feel like some of you guys might not be straight«. For Sivan er blevet et queer-ikon allerede, og ‘Heaven’, der endte med et lysende backdrop i regnbuens farver, var et smukt øjeblik. Det var ikke den dybe tallerken, men der er altid brug for personer (i den grad også i popmusikken), der åbner op omkring seksualitet og skaber et sikkert og åbent rum.
Selv om Sivan stadig mangler det helt store mainstreamhit, er hans bagkatalog solidt. Der var ikke noget tidspunkt, hvor kvaliteten haltede. Sidste del af koncerten (efter endnu et kostumeskift) bestod af en næsten Hans Zimmer-agtig version af ‘Bite’, tyggegummi-bangeren ‘1999’, ‘Dance To This’, ’Animal’, og så ekstranumrene ‘Youth’ og den brillante ‘My My My!’, der sluttede i et ekstra klubbet remix og blev fuldendt med konfetti og røgmaskine.
Det var en smuk afslutning på et fuldbyrdet stadionshow. En kraftpræstation. Troye Sivan havde, slet og ret, hele pakken.
Kort sagt:
Queer-ikonet Troye Sivan viste sig i Forum som fuldbyrdet popstjerne, der både kunne feste, skabe en intim stemning, levere et spektakel af et show – og vigtigst af alt gjorde han det hele med et enormt nærvær.
Læs også: Popstjernen Troye Sivan er en SoMe-mastermind